Gåtur til Pego

At gå gennem appelsinmarkerne ind til Pego er en hyggelig tur. Gåturen er meget overkommelig og det tager kun lidt under en 1 time (ca. 4-5 km).

Gå ned gennem Les Basetes og tværs gennem Adsubia forbi kirken og det gamle vaskehus. Når I kommer ned til den udtørrede flodseng (barranc) skal I holde til højre. Tager I vejen til venstre kommer I hurtigt op på landevejen, og det er ikke særlig sjovt at gå der. Turen fortsætter gennem primært appelsinmarker. Når I kommer til Pego, krydser I floden, går forbi den gamle losseplads og fortsætter ligeud ind til den gamle by og torvet.

Pego

Torvet i Pego – et godt sted til en cortado eller tapas

Vi har nogle gange gjort det, at vi går turen ind enten en sen formiddagen eller tidligt på aftenen, og så har vi spist på torvet i Pego. Selvfølgelig kan man vælge også at gå turen hjem igen, og det er sikkert tiltrængt efter en god stor spansk frokost. Men man kan også vælge at tage en taxa hjem. Det er rigtig hyggeligt at opleve stemningen om aftenen, når familierne mødes til tapas, og der er et støjniveau uden lige.

Vælger I at tage en taxa hjem, kan den med fordel bestilles på forhånd. Taxi Pego har en hjemmeside: www.taxipego.com og kan fanges på telefon +34 636 494 502.

Vandretur: Til Vall d’Ebo

På vandreturen til Vall d’Ebo er der flotte udsigter ud over Marjal’en, Pego og Middelhavet. Du går gennem frodige marker og ældgamle terrasser. Byen Ebo set fra oven

Vandretursskilt mod EboStart turen ved at køre op til Pla Miserat og parker bilen ved den lille stikvej i grus. Kommer du fra Adsubia drejer du til højre, når du kommer op til plateauet. Du kan selvfølgelig også gå hele vejen derop, men ved at tage bilen det første stykke, sparer du en hård opstigning på ca. 1 time. Det tager en lille time at gå til Ebo, når du er kommet til plateauet.

Stien mod Ebo snor sigVed den lille grusvej er der et vandreruteskilt, der peger mod Ebo. Vandreruten er markeret med en gul og hvid stribe. Vejen er jævn det første stykke, og efter kort tid kommer du forbi et gammelt hus med en lille dam, hvor frøerne kvækker lystigt indtil de opdager jer.

 

Stien mod Ebo er meget stenet nogle stederHerefter skifter vejen karakter og det bliver klart at der sjældent kommer mennesker her. Vejen er helt skyllet væk og der er dybe revner. Lidt efter bliver vejen dog bedre igen. Snart begynder nedstigningen til Vall d’Ebo. På et tidspunkt fører vandrestien væk fra vejen og ned på en lille markvej, og her skal du være opmærksom for at komme den rigtige vej, for du kommer til at gå på en ældgammel sti, som det lokale vandrelav har fundet frem og ryddet. Snart er du dog tilbage på vejen igen.

Montgó stikker op over disenNår du kommer til Ebo, er det oplagt at tage et hvil på en af byens barer. Vi valgte Bar Capri et stykke oppe i byen. Den synes ikke af meget udefra, men den har en fin terrasse bag ved, og maden var også fin. Når frokosten er indtaget, venter tilbageturen, som foregår ad samme rute.